Korrekt klædt - Festtøj, bryllupstøj og god stil til hverdag.

Påklædning

Din påklædning kan give dine omgivelser et indtryk af, hvem du er, dine holdninger og dit humør. Du kan med dit tøjvalg understrege for eksempel seriøsitet, afslappethed eller ligegyldighed.

Du kan forberede din påklædning hensigtsmæssigt til forskellige lejligheder ved at tage følgende ting i betragtning:

  • Karakteren af den forestående begivenhed.
  • Tid på dagen.
  • Deltagere.
  • Landets skikke.
  • Mulige ønsker udtrykt i invitationen.

Det anbefales, at man efterlever de ønsker, der er udtrykt i invitationen. Hvis disse ønsker er uklare, er det helt acceptabelt at spørge afsenderen til råds.

​Mørkt Tøj

​Mørkt tøj kan bruges ved alle lejligheder uafhængig af tidspunkt på dagen. Det kan derfor også erstatte kjole og hvidt og bryllupstøj. Begrebet mørkt tøj dækker over farverne mørkegrå, mørkeblå og sort. Stoffet kan være diskret stribet men ikke nålestribet.​

Slips

​Slips er en meget vigtig beklædningsgenstand, der er med til at vise ens personlighed frem. Nogen foretrækker et eksklusivt silkeslips, som er flot men som også kan være næsten umulig at få gjort rent og pænt igen, hvis man har været uheldig med sovsen. Andre foretrækker det lidt billigere slips af polyester, som er nemmere at vaske. Slips og evt. pyntetørklæde i brystlommen må aldrig matche.

Bryllupstøj

​Det traditionelle bryllupstøj for mandlige gæster, er et mørkt sæt med hvid skjorte og pyntelommetørklæde såvel som et diskret slips. Den mest højtidelige påklædning til bryllupper er kjole og hvidt eller jaket. Hvis brudgommen er i kjole og hvidt eller jaket, anbefales det, at forloveren samt brudens og brudgommens fædre, er klædt på samme måde. Hvis de øvrige gæster også forventes at være klædt i kjole og hvidt, skal dette nævnes i invitationen.​

Bryllupsgæsternes påklædning følger som regel brudeparrets påklædning. Man bør huske, at brudeparret er festens midtpunkt, hvorfor gæsterne ikke bør tiltrække sig for meget opmærksomhed med en særlig påklædningsstil.

​Begravelse

​Ved en begravelse ærer man den afdødes minde ved at iklæde sig tøj i mørke farver. Denne skik gælder overvejende for de nærmeste, men også de øvrige deltagere.

Det anbefales den mandlige deltager at iklæde sig et mørkt sæt med hvid skjorte og et diskret, sort eller mørk slips. For kvinders vedkommede bør man til begravelser undgå opsigtsvækkende beklædningsgenstande, materialer og smykker.

​Andre Familiebegivenheder

​Dåbsfester, mærkedage, studentergilder og andre familiefester er højtider, hvor gæsterne ærer festens arrangører gennem påklædningen. Ved større fester, som f.eks. runde fødselsdage og receptioner i forbindelse hermed, bruger manden oftest mørkt tøj.

​Middagsselskaber

​Til officielle middage er herrerne iklædt mørke sæt. Hvis smoking eller kjole og hvidt er påkrævet, står det som regel nævnt i invitationen. Mørkt tøj giver den kvindelige ledsager mange muligheder for at klæde sig i personligt festtøj.

​Akademiske Begivenheder

​Ved akademiske begivenheder, såsom ved forsvar af afhandling og den efterfølgende fest, er der ofte en stram etikette med hensyn til påklædning. Information og vejledning kan ved behov fås ved henvendelse til det pågældende universitet​

Skriv til os

I vores 125 kvm. store show room i hjertet af Odense finder du masser af inspiration! Så kig forbi en lørdag, eller book en tid ved at skrive til os, hvis en anden ugedag passer dig bedre.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Vores adresse

MORTEN REX - Herreskrædderriget

Kongensgade 48, 1. sal
​5000 Odense C

Showroom København

Vester Voldgade 6, kld.

1552 København K

(Kld. under butik Sten Golman - indgang i denne butik).

CVR: 30302702 

Kontakt os

☎ Tlf.: 22 41 27 65

✉ E-mail: info@mortenrex.dk

Følg os