Den enkeltradet jakke

Specielt den enkeltradede separate jakke udgør i dag en af de absolutte grundpiller i den moderne mands garderobe. Næsten uanset snit er denne også utrolig velegnet til et par pænere jeans akkompagneret af enten skjorte eller også en t-shirt med V-hals.


Den enkeltradet jakke er uden sammenligning den mest udbredte. Den er ældre og har en langt bredere appeal end den dobbeltradet, idet denne type nemt kan bæres åben, såvel som lukket.


En lukning med 2 knapper er den mest udbredte og tilhører den oprindelige engelske klassiker. Her er øverste knap placeret lige omkring navlen. Det italienske snit har tilføjet en tredje lukningsknap, hvilket, tillige med det højere skårne revers, samt højt skårne slidser, visuelt giver personen, der bærer jakken et slankere look.


Tidligere tilhørte én-knaps-lukningen kun smoking- eller dinnerjakken, men den ses også jævnligt i nutidens modemagasiner. En 4-knaps-jakke har også skiftet karakter undervejs. Tidligere så man den kun i jagt- og sportssammenhæng. Men i dag er et jakkesæt, med en ¾ jakke, med netop en 4-knaps-lukning, blevet meget populær blandt brudepar.

Detalje: Den knap, der lukkes i den enkeltradede jakke, er altid den, der er placeret i området omkring navlen. Denne knap fungerer som jakkens midtpunkt og den akse, hvorom jakken kan bevæge sig omkring kroppen. Uanset antallet af knapper, så lukkes den nederste knap aldrig.

Skriv til os

I vores 125 kvm. store show room i hjertet af Odense finder du masser af inspiration! Så kig forbi en lørdag, eller book en tid ved at skrive til os, hvis en anden ugedag passer dig bedre.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Vores adresse

MORTEN REX - Herreskrædderriget

Kongensgade 48, 1. sal
​5000 Odense C

Showroom København

Vester Voldgade 6, kld.

1552 København K

(Kld. under butik Sten Golman - indgang i denne butik).

CVR: 30302702 

Kontakt os

☎ Tlf.: 22 41 27 65

✉ E-mail: info@mortenrex.dk

Følg os